fredag den 22. januar 2010

Falaffel & granatæbler - to die for

Falafel i grov pitabrød med hjemmelavet cremefraiche dressing og poppende pink granatæblekerner...

Det der gør den så fantastisk er sammensætningen af det sprøde/bløde og krydret smag fra falaflen sammen med det friske citrus/cremefraiche og det syrlige karismatiske granatæble smag som popper i munden - der er også lidt salat i, fordi det skal der og er smukt og sundt og hører naturligvis bare til i en god pitabrødspakke. Jeg kunne spise det her hver dag til frokost...


1 pose kikærter i blød natten over.
Koges som der står på pakken - ca. 45 min. Kog med limeblade og peber korn (evt i tepose så peverkorn ikke er alle vegne hvis man ikke tåler dem i hel form)
Af en hel pose som forslået kan man bruge 1/3 til humus - husk at gemme koge vandet!

Tag lime blade og peberkorn op af kikærterne. Kør det hele igennem kød hakkeren. (nogle opskrifter forslår at man ikke koger dem først men simpelthen kører dem igennem kødhakkeren råt)
Ned i mixeren og bland godt følgende sammen
2 æg
5 spsk mel - jeg brugte Kamut - alle hvedearter kan bruges
6-8 presset hvidløg
2 store løg finthakket - gerne i minihakkeren
3-4 spsk spidskommen
1 stort bundt finthakket persille

Lad det så og hvile i køleren i ca. 4 timer (vigitgt)

Form små frikadeller og steg dem i rigeligt kokosolie til de bliver gyldne (Kokosolie er det bedste at stege i - feder ikke/molekyler går ikke hen og bliver transfedtet og det afgiver ikke smag)

Dressing:
Cremefraiche eller flødeost (for komælks allergikere: flødeost af ged er supergodt)
1 revet citronskal og saft af en halv
1 håndfuld hakket persille
1 presset hvidløg
Nip Salt efter smag

Salat og en skål funklende røde granatæblekerner (husk det er rigtig nemt at få kernerne ud hvis man bare skærer æblet halvt over brækker den bagover så den bliver yderligere delt indeni, hold den i hånden med kernerne nedad og bank på skindsiden med bagsiden af en trægydeske og så rasler de bare ud! (gør det i en stor skål ned i køkkenvasken og pas på tøjet!)

Servere med varme grove pitabrød, eller ristet groft brød - udskift evt falafelen med dit humus og kom så evt. lidt kylling/kalkun rester i.

Velbekommen