Der er ingen der kan som Japanerne. De har overnaturlige evner og mange flere timer om morgen end her i Danmark. Deres madkasser hedder Bento og maden bliver omhyggeligt arrangeret så det ligner figurer eller mønstrer og er meget smukt at se på. Den her er med vagtelæg med pølse (det der ligner svampe nederst til højre), fiskepølser (ørene og næserne), pasta (blomsterne), onigiri ume gohan (rød sushi ris - grissehovederne), japansk stegt kylling (venstre) - og resten kan man gætte sig til!
Vores madkasser er ikke lige så smukke men de skal være indbydende og appetitvækkende. Og i vuggestuealderen er det begrænset hvad de vil spise. Det skal være nemt at tykke og smagene skal være enkle. Det betyder ikke det skal være kedeligt!
Brød: Vi skifter brødet så det ikke er rugbrød hver dag. Brødet er såvidt muligt med mindst muligt hvedemel - men derimod spelt, graham (groft hvedemel), rugmel. Bageren har ofte flere forskellige slags af disse alternativer. Nogle gange laver vi selv ud fra Camilla Plums opskrifter - hun laver nogle fantastiske brød til allergikere - som egentlig bare er brød uden hvede og der er et væld af spændende muligheder. Hendes opskrifter er på DR's hjemmeside. Bare google "dr.dk camilla plum brød"
De fleste pålægsopskrifter jeg nævner nedenfor indeholder det jeg kalder "cement" som er det jeg bruger til at blande med for at de andre ingredienser (kød og grønt) kan smøres eller sidde fast på brødet! Det er selvfølgelig spiseligt og ikke mindst sundt! Men fedt - som de jo tåler mere end os andre. Det er øko mayonaise, Buko flødeost eller Øko Philadephia, Puk feta eller bare lidt olivenolie. Det moses eller blendes med alt fra broccoli til kyllingerester fra aftensmaden.
Jeg ville gerne lave mayo selv, men har læst at æggene skal være super friske - under 24 timer, så skal skallen skoldes for at undgå salmonella inden man knækker skallen og tager blommen ud. Dette fordi salmonella med tid trænger ind i selve ægget og så er det ligemeget hvad man gør for at undgå salmonella - det vil stadig være der. Og Pasteuriseret blommer er konserveret... Derfor købes der pt. øko mayo som er rigtig dejligt, synes vi! (der er meget solsikke olie i som ikke er sundt i store mængder og mine børn er semi-intolernte over for det så vi begrænser det indtil vi finder noget med andet olie i)
Fisk
Fiskefrikadeller med ingefær: optøet hakket fiskefars fra Irma - (billigt og rent fisk uden noget), blendet krebsehaler eller rejer, revet ingefær, lime saft, afkølet sauteret løg og hvidløg, fuldkorns rismel. Blandet sammen, hvile i køleskabet i 30min og stegt gyldne som små boller eller større deller i smør og olie. Lav en stor portion og fryse dem ned og tag 1 op aftenen inden - så er den tøet op til frokosten.
Sardiner på dåse - blendet med olie fra dåsen og ben og det hele, godt med kalcium og self. omega 3 - det smager meget bedre end det lyder og ser ud.
Røget laks på flødeost/mayo - eller blendet sammen til en laksetartar
Røget hellefisk blendet med flødeost/mayo
Røget makrel på fløde ost/mayo - eller blendet
Lakserogn i lille beholder eller som små juveler på lakse/hellefisk madder
Torskerogn med mayo, god dåse eller hjemmekogt
Kammuslinge-pinde á la sticks'n'sushi
Reje-pinde
Andet kødpålæg
Kyllingelever og æble puré - stegt kyllinge lever (meget vigtigt lever er øko! pga. det er "rensningsanlægget" i dyret så bedst hvis det er gode ting der har været igennem og ikke medicin rester og dårlig foder og hvad de ellers må fylde på)
æblemos - blendet. (tak til Bezzemøv)
De Klassiske
Leverpostej - øko - den fra Hanegal med kalv og okse, prøv med syltet rødbede eller asier - ligner små juveler og er meget appetitlige hvis man skærer dem seperat ud og putter på hver enkelt firkant!
Makrel i tomat - fra Netto de runde (mindst unødvendigt fyld, ingen sukker og mest fisk) - med mayo er altid godt, men bart er også godt. Jeg læste en test i en gratisavis for ikke så lang tid siden at det faktisk var det mest nærende pålæg ud af 7 almindelige pålægstyper - det blev vurderet af en ernæringsspecialist.
Spejepølse - øko fra Netto - med Nutana remo fra Helsekosten
eller pølse i kvarte tykke skiver på pinde med tomat/agurk stykke imellem
Skinke - fra Irma, de er begyndt at lave øko version og nogle gange har Netto også en.
Frikadeller - skåret i tynde skiver oven på smør
Grøntsagspålæg
Agurk - en slags ztaziki bare uden hvidløg (eller lidt hvidløg er også godt) og flødeost eler puk feta som gør det mere fast (end ren yoghurt). 1 hel agurk fint revet, let saltet - gerne selleri salt, drænet og presset for væske. Blandes med en spsk "cement"
Blomkål - kogt i saltet vand til de er møre, muskat nød, flødeost/puk feta, blendet. Lækkert alene eller sammen med skinke
Broccoli - kun buketterne, blanceret i saltet vand, revet, lidt revet løg, blandet med flødeost/puk feta, lille bitte drys salt
Kog stammen længere tid tl den er mere mør og skær den ud i terninger og lav grøntsags-sticks
Avokado med lidt citronsaft, moset som guacamole
Aubergine med tomat og feta (aarstiderne)
1 aubergine, 2 spsk tahin, 1 tsk olivenolie, citronsaft, 2 tomater, 1 fed presset hvidløg, 100g feta.
Prik auberginen med gaffel og bag ved 180 grader i ovnen i ca. 30 min. Afkøl.
Flæk og skrab kødet ud med ske. Blende kødet med tahin og olie (eller mos med gaffel).
Skær tomater i rigtig små stykker, bræk feta i små stykker (smuldre det) og vend det ned i (uden for meget af saften fra tomaterne ellers kan det blive en meget våd affære).
Smag til med citron (og salt og peber)
Dejligt alene eller som bund til andet kødpålæg som kylling, lam, pølse, frikadelle.
Gulerødspaté (tak til Kirsten Skaarup)
(4 personer)150 g forårsløg (eller porrer), 4 fed hvidløg, 4 spsk olie, 600 g gulerødder, reven skal af en økologisk
citron, 2 spsk citronsaft, ca. 2 dl speltrasp eller alm. rasp, 2 dl piskefløde eller sojamælk, 1 bdt. persille, 2 tsk tørret basilikum, salt og peber, 2 æg
Snit forårsløg og hvidløg og svits dem i olien. Skær 8-10 tynde strimler af et par gulerødder. Riv resten groft på råkostjernet og hæld de revne gulerødder på panden. Svits yderligere ca. 5 min. Tag panden af varmen og rør citronskal, citronsaft, rasp og fløde eller sojamælk i. Lad det stå i 10 min.
Hak persillen og tilsæt den sammen med basilikum, salt og peber. Rør æggene i et ad gangen. Læg bagepapir i en postej- eller bageform og fordel de tynde skiver gulerod på formens sider. Hæld grønsagsfarsen i og bag pateen ved 200° i ca. 40 min. Lad den hvile et par minutter, før den vendes ud af formen.
Kartoffelmos-med-grøntsager-boller -kan laves med rester fra aftensmaden, rullet i sesam eller brødkrummer eller stegt eller rå hvis det vil hænge ordentligt sammen - smager godt kold; som en kartoffel mad
Grøntsager i løsvægt
Peberfrugt i stænger - eller grillet til skallen bliver sort, hvorefter man kommer dem ned i en frysepose og lukker den godt til. Vent 10 min til den er kølet godt af og pil derefer nemt skindet af. Tag kernerne ud og blend eller hak groft med lidt olie, eller feta eller fløde ost. Alene eller som bund.
Tomater - cherrytomater, vær sikker på de smager af noget ellers kommer de til at hade de tomater, jeg ved jeg gjordeog har først som voksen "lært" at holde af dem!
Blandet frugt og grønt på pind - fx. kiwi, tomater, agurk, ananas, æble ... små nemme størrelser!
Bønner
Hummus/bønne paté - kikærter eller hvide bønner blendet med lidt af kogevandet og olie og citron og evt, hvidløg/løg, tahin også
Falafel
Ost
Ostehapsere, cheddar fra Netto i 4kanter på sticks eller stave eller tag en mini cookie cutter (fra IKEA) og skær små sjerner ud!